Matematik A Bioteknologi A Fysik B

Biotek er en ung og kreativ studieretning med hovedvægt på anvendelse af biokemi. Det er emner som kloning, medicinfremstilling og gensplejsning, der er omdrejningspunktet. Biotek er således et mere moderne fag end det klassiske kemi og biologi, som det tager udgangspunkt i.

336647811 517974953834818 6594310036658936271 N

Om
studieretningen

Biotek retter desuden fokus ud i den virkelige verden, idet udadrettede aktiviteter, som eksempelvis samarbejde med medicinalfirmaer, indgår i undervisningen. Så har du planer om at blive læge, dyrlæge, sygeplejerske, laborant, bioanalytiker, molekylærbiolog eller lignende, kan du overveje denne studieretning.

Studieretningen giver med meget få undtagelser adgang til alle studier efter studentereksamen, såvel naturvidenskabelige, tekniske, sundhedsvidenskabelige, samfundsvidenskabelige som humanistiske (dog ikke sproguddanelser, som kræver det valgte sprog på A-niveau).

"I dag er jeg farmacistuderende på KU og min viden fra gymnasiet har helt klart været til en KÆMPE fordel. Jeg føler mig godt klædt på til studiet med de fag jeg har haft på gymnasiet"

Amine, tidligere elev på HG

Fagene i denne studieretning

Matematik A

Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik er uundværlig i mange erhverv, i naturvidenskab og teknologi, i medicin og økologi, i økonomi og samfundsvidenskab, og som grundlag for politisk beslutningstagen. Matematik er samtidig væsentlig i dagligdagen. Den udbredte anvendelse af matematik bunder i fagets abstrakte natur og afspejler den erfaring, at mange vidt forskellige fænomener opfører sig ensartet. Når hypoteser og teorier formuleres i matematikkens sprog, vindes der ofte herved ny indsigt. Matematik har ledsaget kulturens udvikling fra de tidligste civilisationer og menneskenes første overvejelser om tal og form. Videnskabsfaget matematik har udviklet sig i en stadig vekselvirkning mellem anvendelser og opbygning af teori.

 

Bioteknologi A

Bioteknologi er teknologisk udnyttelse af biologiske systemer til forskning, analyse, produktion og sygdomsbehandling. Bioteknologi tager udgangspunkt i biologi og kemi og integrerer viden og metoder fra begge fag. Der arbejdes teoretisk og praktisk med bioteknologi i relation til både lokale og globale forhold.

 

Fysik B

Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener og processer i natur og teknik. Gennem et samspil mellem eksperimenter og teorier udvikles en teoretisk begrundet naturfaglig indsigt, som stimulerer nysgerrighed og kreativitet. Samtidigt giver den baggrund for at forstå og diskutere naturvidenskabeligt og teknologisk baserede argumenter vedrørende spørgsmål af almen menneskelig eller samfundsmæssig interesse.

Naturvidenskab Lab

Studieretningsoversigt 

Fag
GF
1.G
2.G
3.G

Obligatoriske fag

Almen sprogforståelse
Naturvidenskabeligt grundforløb
Samfundsfag C
Engelsk B
Idræt C
Dansk A
Historie A
Religion C
Naturgeografi C
Oldtidskundskab C
Studieretningsprojekt

Studieretningsfag

Matematik A
Fysik B
Bioteknologi A

Valgblok 1: 2. Fremmedsprog

Fransk fortsætter B
Spansk begynder A
Tysk fortsætter B

Valgblok 2: Kunstnerisk fag (Vælg ét af nedenstående fag)

Billedkunst C
Musik C
Mediefag C

Valgblok 3: Elever med Spansk A har ikke noget valg i denne valgblok.

Design og arkitektur C
Engelsk A
Erhvervsøkonomi C
Filosofi C
Fysik A
Idræt B
Innovation C
Kemi A
Psykologi C
Religion B
Tysk fortsætter A
Musik- og lydproduktion C

Studie og fremtids-muligheder

Undervejs i din gymnasietid vil du gradvist skulle arbejde mere og mere selvstændigt og kunne overskue fagligt mere og mere komplekse opgaver. Det er alt sammen en del i den udvikling fra elev til studerende, som er målet med din tid på HG. For at understøtte dette mål tilbyder vi dig også et godt og trygt studiemiljø, hvor du udvikler og træner de kompetencer, der skal til. Det gør vi på HG med tilbud som lektiecafé, hvor du kan få hjælp eller inspiration fra faglærere og tidligere elever. Vi gør det også med tilbud som studiekredse og fællesarrangementer.

Tager du en studentereksamen på HG, får du mulighed for at søge ind på videregående uddannelser. For at styrke dig i dit valg af videre uddannelse arbejder vi med karrierelæring. Som elev på HG vil du opleve, at det faglige indhold i din uddannelse kobles til mødet med professionelle fra virkelige arbejdspladser, f.eks. på virksomhedsbesøg og studierejser, og til dine forestillinger om, hvad du vil efter gymnasiet. Du får selvfølgelig også mulighed for at besøge videregående uddannelser.

Har du spørgsmål til dine muligheder for at læse videre, har vi en medarbejder fra Studievalg København.

uddannelsesguiden.dk kan du læse om, hvilke videregående uddannelser de enkelte studieretninger med mulige valgfag giver direkte adgang til.

En tryg og varm atmosfære

Når vi siger, at vores værdier er nysgerrighed, ambition, fællesskab og ansvar mener vi det, og vi mener også, at kombinationen af de tre giver den bedste atmosfære for dig at lære i. Du skal føle dig tryg og velkommen.

Vi forventer til gengæld, at du også bidrager til den trygge og varme atmosfære ved at leve op til alle fire værdier og være seriøs, åben og tolerant og samvittighedsfuld, både i og uden for klasselokalet.

Helsingør Gymnasium Foto Sille Arendt 16 1026X579 Acf Cropped 1
Girl

Kom på besøg og se det med egne øjne.

Du er også velkommen til at kontakte skolen direkte, hvis du har spørgsmål til os om optagelse.

Kom på besøg

Bottom Image