Morgensamlingerne på HG er et samlingspunkt for hele skolen. Her mødes elever, lærere og ledelse ugentligt og drøfter vigtige informationer, der knytter sig til såvel undervisningen som skolens festlige og sociale liv.
Har du noget på hjerte?
Har du noget på hjerte, som du gerne vil dele med elever og lærere på skolen, så er det bare om at komme på banen. Det er lige meget, om du er 1.g’er, 2.g’er, 3.g’er eller lærer – alle kan indtage festsalens talerstol, og der er altid stor opbakning fra alle i salen.
Morgensamlingerne starter med en sang og afsluttes med underholdning, som klasserne står for på skift, så her får du mulighed for at skraldgrine og måske også krumme tæerne lidt.