Stjerne For En Aften Foto Sille Arendt WEB (31)

Fester og cafeaftener

På Helsingør Gymnasium har vi tradition for fem større fester på et skoleår. Udover festerne har vi en række cafeaftener.

3C (1)

Festerne

Den første fest, Introfesten, finder man allerede et par uger inde i skoleåret, og her er det særligt de nystartede 1.g’ere, som skal indvies i festlivet på HG. Herefter følger kryds-festen, hvor klasserne fester sammen med deres over- og underklasser. Festen begynder med en hyggelig middag for studieretningerne og klassernes kontaktlærere, og efterfølgende er der fest for hele skolen i vores store festsal.

Til fastelavnsfesten i februar iklæder alle sig flotte kostumer. I april holder vi skolens store gallafest, hvor 3.g'erne duellerer i Les lanciers, og i maj siger vi farvel til 3.g’erne på deres sidste skoledag med FF-Festen. 

Alle fester foregår i Festsalen og er kun for skolens elever, så vi er sikre på, at alle har en sjov og festlig aften med gode venner, musik og højt humør. 

Festudvalget kan kontaktes på hgfestudvalg@gmail.com, hvis man vil foreslå numre til DJ’en eller har andre spørgsmål. 

På HG tager vi ansvar for hinanden: Læs Helsingør Gymnasiums alkoholpolitik her.

X Fest 3

Cafeaftener

Cafeaftenerne foregår i Kantinen, og er temaaftener med sjove indslag, som arrangørerne har rig mulighed for at sætte deres eget præg på.

Stjerne For En Aften 2022 Foto Sille Arendt (37) (1)

Stjerne for en aften

Endnu et arrangement som traditionen tro afholdes hvert år, er Stjerne for en Aften. Her kan alle elever melde sig til at stille op med et nummer, som de øver med Stjernebandet og fyrer af til det store Stjerne for en Aften-show, der typisk afholdes omkring marts måned. Stjernebandet består også af elever fra HG, og sammensættes og ledes af vores dygtige og engagerede musiklærere. De 5 numre, som dommerne sender videre til finalen, konkurrerer mod 5 finalister fra Espergærde Gymnasium til det store Gymnasierock, som afvikles et par uger efter, og som EG og HG skiftes til at være værter for hvert år. 

Kom på besøg og se det med egne øjne.

Du er også velkommen til at kontakte skolen direkte, hvis du har spørgsmål til os om optagelse.

Kom på besøg

Bottom Image