Optagelse
Vil du gerne optages på HG?
Her kan du læse mere om optagelse og få et overblik over de valg, du skal træffe i forbindelse med din ansøgning.
Hvordan ansøger jeg?
Du ansøger ved at gå ind på optagelse.dk og udfylde et ansøgningsskema.
For at blive optaget på en gymnasial uddannelse skal du have en afgangseksamen fra folkeskolen og desuden erklæres uddannelsesparat. De øvrige adgangskrav til de gymnasiale uddannelser kan du læse mere om på UddannelsesGuiden, hvor du kan finde de regler, der er relevante for dig. Hvis du kommer fra en skole, hvor det ikke er muligt at aflægge Folkeskolens afgangsprøve, skal du til en optagelsesprøve. Dette kan du ligeledes finde information om i UddannelsesGuiden.
Du er altid meget velkommen til at kontakte skolens administration og gennemførelsesvejledere, hvis du har spørgsmål.
Vigtige datoer
Kom og oplev HG til vores Orienteringsaften tirsdag d. 14. januar 2025 kl. 19.00.
Ansøgning om optagelse på HG har ansøgningsfrist d. 1. marts via optagelse.dk.
Valg
I forbindelse med din ansøgning om optagelse på gymnasiet skal du vælge:
- Et kunstnerisk fag på C-niveau: Billedkunst, mediefag eller musik
- Et andet fremmedsprog: Enten et fortsættersprog (fransk eller tysk) eller et begyndersprog (spansk)
- Valg af studieretning sker først i løbet af efteråret efter din start på HG.
Du vil blive grundigt oplyst og vejledt, inden du skal træffe dette vigtige valg.
Desuden vil vi invitere dine forældre til et orienteringsmøde, inden du skal vælge.