Besøg os på
Godt at blive klog på
Studieretningsfag

Denne studieretning er for dig, der gerne vil dyrke sproget! Du har mulighed for at vælge latin C istedet for et naturvidenskabeligt fag på c-niveau på denne studieretning. Dog undtaget fysik c – det skal man have!

Studieretningen giver adgang til mange humanistiske studier, eksempelvis historie, filosofi, engelsk og fransk. Du kan gå i en retning af kommunikation og læse international virksomhedskommunikation, journalistik eller multiplatform storytelling.

Oversigt over denne studieretning inklusive mulige valgfag her

Engelsk A

Engelsk A niveau

Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold. Faget omfatter anvendelse af engelsk i skrift og tale og viden om fagets stofområder.

Fransk A

Fransk A niveau

Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som alment kommunikationsmiddel i europæiske og andre internationale sammenhænge, dels som erkendelsesmiddel og som genvej til forståelse af andre romanske sprog og kulturer. Endvidere omhandler faget kultur, historie og samfundsforhold i Frankrig og andre fransksprogede lande.

Spansk B

Spansk B niveau

Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og i spansk som begyndersprog gør det ikke noget, at du ikke haft spansk før.  Vi arbejder på, at du skal tilegne dig sproget, både i form af ordforråd og grammatik, så du lærer at forstå spansk og kommer til både at kunne skrive og tale spansk om almindelige emner. Vi arbejder med en stor variation af materialer, f.eks. tekster i forskellige genrer, TV, billeder, film og andre medier, som en indgang til spansk sprog, historie og kultur, og vi arbejder med emner om både Spanien og Latinamerika.

Tysk B

Tysk B niveau

Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i tysksprogede lande og indeholder dermed elementer fra de humanistiske og samfundsfaglige hovedområder. Centralt i faget står den praktiske dimension, som udvikler færdigheder i sprogets anvendelse, viden og bevidsthed om dets opbygning, evnen til at forstå og forholde sig til talt og skrevet tysk samt kendskab til tysktalende lande i europæiske og andre internationale sammenhænge.

Studieretningsoversigt
Fag GF 1.g 2.g 3.g
Obligatoriske fag
Almen sprogforståelse
Naturvidenskabeligt grundforløb
Samfundsfag C
Matematik C
Idræt C
Dansk A
Fysik C
Biologi C
Historie A
Naturgeografi C
Religion C
Oldtidskundskab C
Studieretningsprojekt
Studieretningsfag
Fransk fortsætter A
Engelsk A
Valgblok 1: Kunstnerisk fag
Billedkunst C
Mediefag C
Musik C
Valgblok 2: Tredje studieretningsfag
Spansk begynder B
Tysk begynder B
Valgblok 3: Frit valgfag på C-niveau i 2g
Billedkunst C
Erhvervsøkonomi C
Filosofi C
Informatik C
Innovation C
Kemi C
Mediefag C
Musik C
Psykologi C
Valgblok 4: Frit valgfag på C- eller B-niveau
Billedkunst B
Billedkunst C
Biologi B
Erhvervsøkonomi C
Filosofi C
Fysik B
Idræt B
Informatik B
Informatik C
Innovation C
Kemi B
Kemi C
Matematik B
Mediefag B
Mediefag C
Musik B
Musik C
Naturgeografi B
Psykologi B
Psykologi C
Religion B
Samfundsfag B
Valgblok 5: Frit valgfag på C- eller B-niveau
Billedkunst B
Billedkunst C
Biologi B
Erhvervsøkonomi C
Filosofi C
Fysik B
Idræt B
Informatik B
Informatik C
Innovation C
Kemi B
Kemi C
Matematik B
Mediefag B
Mediefag C
Musik B
Musik C
Naturgeografi B
Psykologi B
Psykologi C
Religion B
Samfundsfag B
Studiemiljø og fremtidsmuligheder

Undervejs i din gymnasietid vil du gradvist skulle arbejde mere og mere selvstændigt og kunne overskue fagligt mere og mere komplekse opgaver. Det er alt sammen en del i den udvikling fra elev til studerende, som er målet med din tid på HG. For at understøtte dette mål tilbyder vi dig også et godt og trygt studiemiljø, hvor du udvikler og træner de kompetencer, der skal til. Det gør vi på HG med tilbud som lektiecafé, hvor du kan få hjælp eller inspiration fra faglærere og tidligere elever. Vi gør det også med tilbud som studiekredse og fællesarrangementer.

Tager du en studentereksamen på HG, får du mulighed for at søge ind på videregående uddannelser. For at styrke dig i dit valg af videre uddannelse arbejder vi med karrierelæring. Som elev på HG vil du opleve, at det faglige indhold i din uddannelse kobles til mødet med professionelle fra virkelige arbejdspladser, f.eks. på virksomhedsbesøg og studierejser, og til dine forestillinger om, hvad du vil efter gymnasiet. Du får selvfølgelig også mulighed for at besøge videregående uddannelser.

Har du spørgsmål til dine muligheder for at læse videre, har vi studievejledere og medarbejder fra Studievalg København.

 

En tryg og varm atmosfære

Når vi siger, at vores værdier er faglighed, rummelighed og mangfoldighed, mener vi det, og vi mener også, at kombinationen af de tre giver den bedste atmosfære for dig at lære i. Du skal føle dig tryg og velkommen.

Vi forventer til gengæld, at du også bidrager til den trygge og varme atmosfære ved at leve op til alle tre værdier og være seriøs, åben og tolerant og samvittighedsfuld, både i og uden for klasselokalet.