Opbygning af STX:
Grundforløb og SR-forløb

På HG har vi et 12 ugers grundforløb. 

Indholdet i grundløbet er fastlagt i Gymnasieloven og fagrækken består af følgende fag: dansk, engelsk, idræt, matematik, samfundsfag, almen sprogforståelse (AP), naturvidenskabelig grundforløb (NV), kreativt fag (billedkunst, mediefag eller musik) og 2. fremmedsprog (fransk, tysk eller spansk). Grundforløbet afsluttes med 2 interne prøver i AP (skriftlig) og NV (mundtlig). 

Efter grundforløbet begynder 1.g-eleverne medio november på deres studieretningsforløb (SR-forløb). 

På HG bruger vi ganske meget tid og energi på at skabe nye gode klassefællesskaber i de klasser, som dannes på baggrund af elevernes valg af studieretning. 

Det indbefatter obligatorisk introtur, samtaler med gennemførelsesvejledere om etableringen af klassefællesskaber og diverse introaktiviteter ved undervisere og tutorer.

Studieretningsforløbet starter som medio november i 1.g og afsluttes med de afsluttende eksamener i juni i 3.g

Udforsk vores
studieretninger

Studieretninger

Kom på besøg 
og se det med dine egne øjne

Besøg os