Fundamentet for HG som skole skal findes i vores værdier, visionen om hvordan HG skal udvikle sig, strategien så vi kommer i den rigtige retning og det kvalitetssystem, der skal hjælpe bestyrelse, ledelse og medarbejdere med at holde kursen i dagligdagen og på vejen mod et endnu bedre HG.
På HG har elever, medarbejdere, ledelse og bestyrelse i fællesskab fundet frem til de værdier, der skal kendetegne vores praksis på HG. Vi holder hinanden op på værdierne i vores dagligdag og bruger altid værdierne som et spejl for alle på HG.
Du kan læse mere om værdierne nedenfor.
På HG nærer vi lysten til at lære og få øjnene op for verden omkring os. Nysgerrigheden er lysten til at blive klogere på sig selv og verden. Nysgerrigheden er en forudsætning for engagement og læring.
På HG har alle ansvar for sig selv og de andre. Eleverne har sammen med medarbejderne ansvar for egen læring og dannelse og for at tage ansvar for de mange fællesskaber på og uden for HG.
Medarbejderne har ansvaret for at HG kan opfylde skolens mission.
På HG møder vi hinanden med tolerance, respekt og frisind. Vi er hjælpsomme over for hinanden og udvikler os ved samarbejde på tværs af forskelligheder.
På HG udfordrer vi os selv og hinanden - både fagligt og menneskeligt. Du vil derfor også blive udfordret og opleve en konstant udvikling af din faglighed. Vi stræber hele tiden efter at tænke stort, så alle får mulighed for at præstere det bedste, de kan.
Visionsformuleringen for HG er udarbejdet i et fælleskb mellem elever, medarbejdere, ledelse og bestyrelse og angiver retningen for HG’s udvikling og dermed et billede af, hvilken skole HG skal blive.
På Helsingør Gymnasium dannes og uddannes unge til at indgå i forpligtende fællesskaber og rustes til at skabe en social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig fremtid.
Helsingør Gymnasiums værdier - nysgerrighed, ambition, fællesskab og ansvarlighed - er fundamentet for den mangfoldige kultur og for elevens læringsprocesser og personlige udvikling på HG.
På Helsingør Gymnasium sætter vi verden i centrum for vores faglighed gennem inddragelse og samspil med virksomheder, organisationer og borgere i lokalsamfundet og ved internationale samarbejder.
Helsingør Gymnasium understøtter forskelligartede læringsformer og indeholder undervisning og læring på tværs af årgange og faglige interesser. Her vægter vi elevstyrede projekter, hvor eleverne sætter aftryk på HG og verden udenfor.
På Helsingør Gymnasium er medarbejdere og elever drevet af personligt engagement og faglig nysgerrighed og er en aktiv del af undervisningen i et trygt og kreativt miljø, hvor alle har modet til at fejle.
HG’s strategi for 2022-26 er formuleret udfra et ønske om at realisere den vision vi har for HG i 2026. Nedenfor kan du se de strategiske målsætninger vi i vores arbejdet har søgt at realisere på HG.
Det skal være lærerigt, motiverende og forpligtende at gå i skole og på arbejde.
Den enkelte elev skal realisere sit faglige potentiale og interagere med og påvirke verden omkring sig.
Medarbejdere og ledelse skal bidrage konstruktivt til rekruttering, fastholdelse og sikring af en sund økonomi.
Vi skal på HG skal praktisere kerneopgaven med afsæt i HG’s værdier og udstrakt elevinvolvering.
HG’s kvalitetssystem er baseret på Balanced Scorecard.
Det betyder, at vi på HG har udvalgte 5-10 områder i driften af HG (ex. undervisning, faglig og social trivsel, bygninger mv.), der monitoreres løbende og afrapporteres løbende til bestyrelsen på de kvartalsvise bestyrelsesmøder.
Kvalitetssystemet tjener primært som styringsinstrument for ledelsen/bestyrelsen og som dialogværktøj internt på HG ift. HG’s brug af ressourcer på udvalgte områder.