Politikker: Skærm-, antimobbe-, GDPR- og fastholdelsespolitik

Skærmpolitik og principper for brug af IT

Skærmpolitik

I skoletiden er digitale enheder et redskab/værktøj på linje med alle andre læremidler. Det er læreren, der styrer, hvornår forskellige redskaber skal bruges og til hvad. Som udgangspunkt startes alle timer med computeren i tasken og mobil i mobilholder i flytilstand.

Mobiltelefoner udleveres ikke i de små pauser, kun mellem modulerne. Dette gøres for at fordre det sociale fællesskab.

Høretelefoner er som udgangspunkt ikke tilladt i timerne, med mindre der er specifikke pædagogiske grunde og aftale med kontoret herom.

Sociale medier, shopping, spil og gambling er ikke tilladt. Skolens intranet blokerer for disse samt VPN-forbindelser.
Lærerne opfordres til at lægge skærmfri sekvenser ind i undervisningen samt indtænke bevægelse i planlægningen af undervisningen.

Lærerne opfordres til at indtænke analoge læremidler i tilrettelæggelsen af undervisningen.

Skolen forsøger at skabe aktiviteter og rum i skolegården og på skolen generelt, der fordrer skærmfri samtale, fællesskab og fysisk aktivitet.

Hvis en elev bevidst bryder reglerne angående skærm/IT-brug bortvises eleven fra modulet, tilskrives fravær og indkaldes til samtale med ledelsen.

Antimobbepolitik

Formål

Som elev og medarbejder på Helsingør Gymnasium skal man deltage i skolens fællesskab og udvise respekt og tolerance, jf. skolens værdigrundlag:

Nysgerrighed, Ansvarlighed, Fællesskab og Ambition

Elevernes og medarbejdernes trivsel er en forudsætning for læring, og alle skal være glade for og trygge ved at være i skole.

Formålet med HG’s antimobbestrategi er at sikre et godt lærings- og arbejdsmiljø og forebygge mobning; herunder digital mobning både på skolen og i fritiden.

Arbejdet med mobning blandt elevernes behandles i denne politik. Arbejdet med at forebygge mobning på HG blandt medarbejdere og ledelse behandles i personalepolitikken for HG.

HG tolererer ikke mobning i nogen form. 

Mobning er et fælles problem, som alle på HG har ansvar for at forebygge og reagere på.

Definition på mobning

“Der er tale om mobning, når en person regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter en anden person for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. Der er først tale om mobning, når den person, som det går ud over, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt”.
Arbejdstilsynets definition af mobning, 2019

“Flokadfærd, gruppevold, der udløses ved fælles oplevelse af negative følelser, der af en større eller mindre gruppe rettes mod en enkelt person. Mobning kan omfatte både fysiske og verbale (psykiske) angreb og udelukkelse af et fællesskab.”
Den Store Danske, 2019

Digital mobning

Digital mobning kan være sværere at opdage, da den kan være anonym, og rollerne kan være mere uklare. Eksempler på digital mobning er:

• at dele krænkende eller diskriminerende tekst, billeder, film etc fx på sociale medier
• oprettelse af (lukkede) fora, hvor en eller flere personer omtales negativt
• at udelukke bestemte personer fra sociale fora fx fra en klassegruppe på Facebook

Tegn på, at en elev bliver mobbet/ikke trives

En elev, der bliver mobbet kan fx reagere ved at blive mere stille eller mere aggressiv, ved at isolere sig fra klassen eller ved at udeblive fra undervisningen.
I en klasse, hvor der sker mobning, kan det måske mærkes på stemningen, klassen bliver mere urolig og udviser koncentrationsbesvær.

Forebyggelse af mobning

Ledelse og Gennemførelsesvejledere 

• sikrer kendskab til skolens studie- og ordensregler og til skolens antimobbestrategi
• er opmærksom på undervisningsmiljøet og følger op på resultaterne af undervisningsmiljøvurderingen
• sikrer gensidig information ved oplevelse af konkrete problemer – dialog mellem ledelse og vejleder er vigtig, hvis man fornemmer et problem
• står for uddannelse af ledere, gennemførelsesvejledere og andre i konfliktløsningsteknikker
• sørger for, at der undervises i og er fokus på digital dannelse

Kontaktlærere og lærere

• har opmærksomhed på klassens og enkeltelevers trivsel bl.a. ved at gennemføre samtaler
• har opmærksomhed på sproget i klassen og klasserumskulturen generelt
• aftaler efter behov fælles spilleregler for klassen
• drøfter ved skolestart, hvad god klasserumskultur er, og hvordan man sikrer trivsel og undgår konflikter og mobning
• arbejder med digital dannelse og bevidsthed om digitale spor
• etablerer efter behov faste grupper eller faste pladser i lokalet
• inddrager ledelse og gennemførelsesvejledere ved den mindste mistanke om mobning

Klasser, hold og enkeltelever

• Klasse- og holdarrangementer er for alle, og alle er meldt ind i klassegrupper etc
• Alle siger fra overfor drilleri og mobning
• Ingen deler billeder af andre uden deres samtykke
• Alle opretholder en god tone, også på de sociale medier.
• Inddragelse af lærere, gennemførelsesvejledere eller ledelse ved den mindste mistanke om mobning

Handleplan – hvad gør vi?

At mobbe er at overtræde skolens studie- og ordensregler og der sanktioneres ifølge dem.

Når ledelsen får en henvendelse om mulig mobning, vil ledelsen vil i løbet af 10 dage i fællesskab afklare situationen og udrede hændelsesforløbet ved at tale med de involverede parter og med klassens lærere og gennemførelsesvejledere. Hvis det vurderes, at der er tale om mobning, vil ledelsen umiddelbart udarbejde en konkret handlingsplan. Elementer i en sådan handlingsplan kan f.eks. være:

• Møde med klassens lærere/ klasseteamet/vejledere
• Møde med mobbeofferet og evt. forældre
• Møde med mobber og evt. forældre
• Orientering af klassen om situationen og samtale med klassen om, hvordan lignende episoder kan forhindres, fx hvorfor ingen reagerede tidligere og om relationerne i klassen
• Foranstalte møde eller forløb med professionel konfliktmægler for de involverede og/eller klassen.

Midlertidige foranstaltninger
Når en medarbejder får en henvendelse om mulig mobning, skal medarbejderen straks underrette ledelsen, som tager stilling til evt. igangsættelse af midlertidige foranstaltninger.

Det kan f.eks. være:

• Midlertidig bortvisning af mobberen
• Afklaring af, hvad den mobbede ønsker, der skal ske. Hvis personen vil hjem, sikres det, at der er nogen derhjemme, der kan tage imod personen
• Kontakt til den mobbedes forældre, hvis eleven er under 18 år
• Orientering af klassens lærere om situationen

Hvis skolens studie- og ordensregler er overtrådt, sanktioneres i henhold til disse.

Denne antimobbestrategi er udarbejdet på baggrund af Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø/LBK nr. 316 af 5/4 2017.

Udarbejdet af AMO, 2. oktober 2019
Behandlet af Elevrådet,  1. november 2019
Behandlet på PR-møde, 5. december 2019
Vedtaget af bestyrelsen den 13/12 2019

GDPR-politikker

Cookiepolitik

Læs om vores Cookiepolitik

Orientering om videoovervågning

Læs mere her

Privatlivspolitik for Helsingør Gymnasiums hjemmeside

Læs mere her

Til dig, der er gæst

Læs mere her

Fastholdelsespoltik

HG’s fastholdelsespolitik afspejler, at både eleven og HG er aktører i arbejdet med at fastholde den enkelte i uddannelsen. HG’s politik for fysisk fravær skal medvirke til at fastholde den enkelte elev, og derfor forventer skolen, at alle møder til alle moduler. Hvis det ikke sker i tilstrækkeligt omfang, træder skolens studie- og ordensregler i kraft. HG’s politik for skriftlige forsømmelser forudsætter, at alle elever afleverer alle opgaver til tiden. 

Skolens fokus på fastholdelse afspejler, at langt de fleste elever trives og gennemfører den ønskede uddannelse. Men også at de følgende indsatsområder medvirker til at fastholde elever i uddannelsen.

Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse

Overgangen er for de fleste præget af lyst til at skifte skolemiljø, men også af en vis usikkerhed om valg af uddannelse og ungdomsuddannelsernes skolemiljø. For enkelte er det svært at falde til. Grundene er ofte usikkerhed om studievaner, krav og forventninger i ungdomsuddannelserne.
Ambitionen for skolen er derfor at sikre elever en så god overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse, at frafaldet bliver så lille som muligt.

Dette gøres blandt andet gennem disse indsatser:

1. Tidligt kendskab til uddannelsen, bl.a. gennem introduktionskurser for 8. klasser, masterclass for 8. og 9. klasse og brobygning for 10. klasser.

2. God sammenhæng mellem grundskole og gymnasium, bl.a. ved gode uddannelsesplaner og dialog mellem lærere og ledelser i grundskolerne og ungdomsuddannelserne

3. Tæt samarbejde med UU-centre, bl.a. ved en god dialog mellem UU-vejledere, lærere i grundskolen og vejledere på ungdomsuddannelserne

4. Møde for forældre og kommende elever og HG-moduler (studietimer) på HG – Introduktion til gymnasiet, bl.a. ved at afstemme forventninger til roller, regler og undervisning, forældreinddragelse, introforløb, klasserumskultur og studieteknik

Fravær og forsømmelser

Basis for et godt udbytte af uddannelsen er, at den enkelte elev deltager i undervisningen, og at fraværet er så lille som muligt. Sygdom betyder dog, at elever er fraværende i perioder. Fravær kan derfor være en indikator for, om eleven er frafaldstruet. De skriftlige forsømmelser indgår som et særskilt krav og kan være en yderligere indikator for, om en elev er frafaldstruet.

Skolens indsats omkring fysisk fravær og skriftlige forsømmelser er en kombination af sanktioner og motiverende støtte. Bag denne indsats ligger en dialog om elevens planer – er eleven fx i den rigtige uddannelse eller vil det være klogt med et omvalg?

Indsatser:

1. Ledelsens fokus på fravær: Skolens politik for fysisk og skriftligt fravær er klar for eleverne, og elevers fravær følges tæt af lærere, gennemførelsesvejledere og ledelse

2. Fraværsregistrering: Registrering er ensartet og retvisende, elever kan skrive årsager ved sygemelding, elevers fravær behandles jævnligt af ledelsen

3. Studie- og ordensregler: Tydelige procedurer for håndtering af fysisk og skriftligt fravær og afholdelse af jævnlige møder for at behandle fravær.

4. Opfølgning på fravær: Samtaler med gennemførelsesvejledere, aftaler om deltagelse i lektiecafé, tilbud om træning i gode studievaner, støttende samtaler – og sanktioner, der spænder fra kortvarige bortvisninger over pålæg om fuld eksamen til bortvisning fra skolen.

I alle tiltag er den personlige kontakt mellem eleven, kontaktlærer, gennemførelsesvejledning og ledelse bærende for sanktionernes mulige succes for at fastholde eleven.

Undervisning

Undervisningen er tilrettelagt, så skolen sikrer, at motiverede elever kan bestå eksamen. Elevernes faglige og arbejdsmæssige forskellighed indarbejdes i den daglige undervisning, hvor vanskeligheder med at gennemføre uddannelsen tages op.

Der iværksættes særlige forløb individuelt eller i grupper for at sikre den enkelte elevs muligheder for at gennemføre, bl.a. som lektiecafé og fagstøttetimer for SPS-elever.

Indsatser:

1. Elevernes deltagelse og inkluderende undervisning, bl.a. studieteknik, elevers selvevaluering og lærerens brug af inkluderende undervisningsmetoder

2. Differentieret undervisning, bl.a. afvekslende undervisningsmetoder, to – lærerordninger, evalueringssamtaler, særlige tilbud til udvalgte elevgrupper og elevers og læreres viden om forskellige læringsstile

3. Køn, bl.a. kønsspecifikke læringsstile og undervisning rettet mod drenge og anvendelse af IT, spil og konkurrencer i undervisningen

4. Tydeliggøre kriterier og mål i undervisningen, bl.a. en præsentation af skolens samlede kompetenceplan, en klargøring af de enkelte fags særlige sprog og muligheden for supervision

5. Lærer-elev relationen, bl.a. den gode klasserumskultur, anerkendelse af den enkelte elev og lærer i en konstruktiv dialog og samarbejde mellem gennemførelsesvejledere, klasseteam og faglærere omkring elever

6. Lektier og skriftligt arbejde, bl.a. tydelige og præcise krav i forbindelse med lektier og skriftligt arbejde, plan for skriftlige opgaver, angivelse af formålet med lektier og brug i klassen, træning i studieteknik og studievaner, lektiegrupper, lektiecafè mv..

Faglige og sociale tilbud

Ud over den planlagte undervisning tilbyder skolen en række supplerende tilbud.

• Gruppen af frafaldstruede elever tilbydes en særlig støtte i form af samtaler med gennemførelsesvejleder og potentielt særlige uddannelsesforløb.

• De talentfulde elever tilbydes at deltage i forskellige former for udfordring som Akademiet for Talentfulde Unge (ATU), Sciencetalenter (Sorø), HEA, Hamlet Studio og TeamDanmark.

Indsatser:

1. Supplerende undervisning som frivillig undervisning/lektiecafe, coaching i forbindelse med eksamen (eksamensangstkursus), elev til elev – undervisning i Lektiecafeen.

2. Specialpædagogisk støtte, læse- og matematikscreening, IT-rygsæk, dialog med UU/grundskoler om frafaldstruede elever, fokus på elever med psykiske problemer, bl.a. mulighed for psykologsamtaler og særlige forløb for elever med ex. ADHD.

3. Vejledningstilbud. Tæt samarbejde ml. gennemførelsesvejleder, klasseleder, ledelse og fremskudt vejledning fra Helsingør Kommune.

Skolemiljø

Skolemiljøet på HG skal sikre, at der er en kultur, hvor det er vigtigt at være til stede, at være forberedt og at være aktiv i undervisningen. Både det fysiske miljø, det sociale miljø og elevernes faglige og sociale trivsel skal understøtte målene for et godt skolemiljø.

Indsatser:

1. Det fysiske miljø, bl.a. studiepladser til elevarbejde, indeklima, stimulerende læringsmiljø, sunde og ergonomiske arbejdspladser på skolen, mulighed for motion i mellemtimer og efter skoletid

2. Det sociale miljø, bl.a. sociale aktiviteter, en åben skole med musik og idræt, frivillige sociale tilbud og hjælp til dårligt fungerende klasser

3. Trivsel på skolen, bl.a. målinger af faglig og social trivsel, indsats mod mobning, elevinddragelse, skolefester og cefé-arrangementer. 

4. Kvalitetsmål og handlingsplaner, bl.a. systematiske kvalitetsmålinger, handlingsplaner for elevundersøgelser og trivselsmålinger og analyser af elevsammensætningen

Udforsk vores
studieretninger

Studieretninger