Personalepolitik på Helsingør Gymnasium

Godkendt i samarbejdsudvalget den 30. oktober 2015.

 

Personalepolitikken er udarbejdet inden for rammerne af statens regler for samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg og gældende overenskomster. Personalepolitikken respekterer kompetencefordelingen, som den kommer til udtryk i følgende love vedrørende gymnasiet:

  • Lov nr. 937 af 22.9.2008. Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
  • Lov nr. 641 af 14.6.2010. Lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)

Personalepolitikken ligger endelig inden for de rammer, som de til ovenstående love knyttede bekendtgørelser foreskriver.

 

Personalepolitikken tilpasses løbende de regler, der gælder for selvejende institutioner under staten.

 

Målsætning

Personalepolitikken skal understøtte ledelsens og medarbejdernes fælles ansvar for at opfylde skolens mål og medarbejdernes tryghed og udvikling.

 

Ledelse og medarbejdere er enige om at skabe en attraktiv arbejdsplads med fokus på arbejdsglæde, initiativ, kompetenceudvikling, medindflydelse og gennemskuelighed.

 

Det drejer sig således om at vi sammen hjælper til med at sørge for at skolen også fremadrettet bliver et positivt sted at arbejde – eksempelvis med mulighed for gensidig fleksibilitet i arbejdets tilrettelæggelse.

 

Med udgangspunkt i disse mål og værdier skal personalepolitikken bidrage til

  • at skabe tryghed i ansættelsen
  • at skabe et sundt arbejdsmiljø – både fysisk og psykisk
  • at sikre forudsigelighed og gennemskuelighed i alle processer
  • at sikre medindflydelse for alle ansatte inden for de af lovgivningen fastlagte rammer
  • at etablere åben og tillidsfuld kommunikation og samarbejde mellem ledelse og medarbejdere og mellem medarbejdere indbyrdes
  • at fremme de ansattes mulighed for faglig og personlig udvikling
  • at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle og respekt for den enkelte

 

 

 

Derfor vedtages følgende retningslinjer:

Indhold

  1. Samarbejde
  2. Kommunikation
  3. Psykisk arbejdsmiljø
  4. Fysisk arbejdsmiljø
  5. Sygdomspolitik
  6. Stresspolitik
  7. Medarbejderudviklingssamtaler (MUS)
  8. Faggruppe-udviklingssamtaler (FUS)
  9. Procedure ved efteruddannelse
  10. Procedure ved eksterne og interne ansættelser
  11. Seniorordninger, orlovsordninger, nedsat tid
  12. Procedure ved tildeling af løntillæg
  13. Procedure ved afholdelse af feriefridage og omsorgsdage
  14. Mobningspolitik
  15. Psykisk førstehjælp
  16. Kutymefridage

Bilag 1:

Psykisk førstehjælp – en beredskabsplan

 

 

 

1.    Samarbejde

Mellem ledelse og ansatte ved Helsingør Gymnasium er der enighed om følgende:

 

 

Formål og definition

Et gymnasium er en kompleks organisation, som kræver en klart beskrevet struktur. Både ledelse og medarbejdere er forpligtet til at kende denne struktur og overholde dens spilleregler.

 

SU sikrer, at medarbejderne inddrages aktivt i samarbejdet og bidrager til den fælles forståelse for, at alle medarbejdere har medindflydelse og medbestemmelse. SU-samarbejdet sikrer et højt informationsniveau mellem ledelse og medarbejdere. Faste punkter i løbet af et år er regnskab og budget, principper for individuel løn og procedure ved efteruddannelse.

 

LÆRERNE. Skolen er organiseret på en sådan måde, at lærerne har indflydelse på og ansvar for undervisningens tilrettelæggelse samt rammerne herfor. Også udførelsen – såvel individuelt som i samarbejde med kollegerne – er lærernes ansvar. Derudover har lærerne medansvar for skolens udvikling gennem deltagelse i arbejdet i SU, PR og i udvalgene.

 

Ved større ændringer i skolens struktur skal alle relevante led på skolen høres og inddrages i processen.

 

 

2.    Kommunikation

Mellem ledelse og medarbejdere på Helsingør Gymnasium er der enighed om følgende:

 

Formål og definition

Fyldestgørende, relevant og hensigtsmæssig kommunikation er en forudsætning for en effektivt arbejdende organisation. Det er en fællesopgave for ledelse og medarbejdere at udvikle en samarbejdsfremmende kultur, hvor dialogen kan foregå i en åben og tillidsfuld atmosfære. Aftalen er udtryk for en bevidsthed om, at kommunikation er en vigtig faktor i det psykiske arbejdsmiljø. Ledelse og medarbejdere har derfor løbende en gensidig informationspligt.

 

Ledelsen informerer medarbejderne om skolens fremtid i de relevante fora og diskuterer vigtige beslutninger, strategiske overvejelser, overordnede mål og handlingsplaner i en åben og løbende dialog.

 

Ledelsen har overordnet ansvaret for informationsformidlingen, men medarbejderne og tillidsrepræsentanten skal aktivt søge og give information.

Ledelsen informerer medarbejderne løbende, og medarbejderne forpligter sig til at holde sig løbende orienteret via fælles kommunikationsplatforme. Ændringer i undervisningens skemamæssige placering og andre aktiviteter i forbindelse med undervisningen vil altid fremgå af Lectio. Større ændringer i mødeplanen skal som udgangspunkt ske med 14 dages varsel.

 

 

3.    Psykisk arbejdsmiljø

Mellem ledelse og medarbejdere på Helsingør Gymnasium er der enighed om følgende:

 

Formål og definition

Et godt psykisk arbejdsmiljø er medvirkende til at skabe trivsel og arbejdsglæde, hvilket øger kvaliteten i arbejdet til glæde for eleverne og smitter af på de medmenneskelige relationer i og uden for skolen.

Et godt arbejdsmiljø indebærer:

  • at medarbejderne har tryghed i ansættelsen
  • at samspillet mellem medarbejdere og ledelse og mellem medarbejderne indbyrdes er præget af tillid, åbenhed, gensidig respekt og dialog
  • at medarbejderne har størst mulig indflydelse på tilrettelæggelse af eget arbejde
  • at tilstræbe, at der tages hensyn til den enkelte lærers ønsker om anvendelse af fag og kompetencer gennem fag- og timefordelingen
  • at medarbejderne er sikret mulighed for udvikling
  • at medarbejderne har medindflydelse på egen arbejdssituation
  • at beslutningsprocesserne er gennemskuelige og forudsigelige
  • at den enkeltes indsats anerkendes og respekteres

 

Introduktion af nye medarbejdere

Ansvaret for introduktion af nye medarbejdere påhviler ledelsen.

Ledelsen (eller dele heraf) holder et introduktionsmøde for nye lærere, hvor der udleveres computer, evt. nøgler til skolen, henvises til hvor man finder information i relation til jobbet, herunder Helsingør Gymnasiums webbaserede ”Skolehåndbog”. Hver ny lærer får desuden tildelt 1-2 fag- kolleger, der skal fungere som mentor og som man kan rådføre sig med og gå til, når man er i tvivl om noget enten omkring institutionen eller det fagspecifikke. Også disse deltager om muligt i introduktionsmødet. Ledelsen sørger desuden for i starten af skoleåret at afholde kurser i de relevante IT-systemer, der bruges på skolen. I forlængelse af den indledende introduktion gennemføres et pædagogisk undervisningsforløb for nyansatte uden pædagogikum i løbet af den første del af skoleåret. Den nye kollega vil desuden få tilknyttet en nærmeste leder, som man kan henvende sig til – og den nærmeste leder vil tage en opfølgende samtale inden for ca. tre måneder efter ansættelsesstart.

 

Der tilstræbes åbenhed, så nye medarbejderes ideer og kompetencer kan inddrages i lærersamarbejde, skoleudvalg, PR-udvalg og i de relevante faggrupper. Alle ansatte bestræber sig på at være de nye kolleger behjælpelige i det daglige.

 

TAP-personale introduceres til og tilknyttes egen faggruppe.

 

Ledelse og medarbejdere er opmærksomme på tegn på mistrivsel og arbejder sammen på modvirke stress og udbrændthed gennem gensidig dialog.

 

Såfremt en ansat rammes af problemer eller en krise i forbindelse med arbejdets udførelse, er det ledelsens ansvar, at den fornødne hjælp iværksættes, så snart ledelsen bliver bekendt med forholdet. Sagen behandles fortroligt.

 

Misbrug af alkohol eller andre rusmidler og arbejde hører ikke sammen. Skolen samarbejder med medarbejderen, hvis der konstateres et misbrugsproblem. Skolen tilbyder vejledning i afhjælpning af problemet. Også her behandles sagen fortroligt.

 

Medarbejdere, der oplever personlige kriser, støttes af såvel ledelse som kolleger. Ledelsen søger at hjælpe ved at vise fornødent hensyn og finde gode løsninger i samarbejde med medarbejderen og (hvis ønsket af medarbejderen) dennes tillidsrepræsentant.

 

Der henvises endvidere til skolens psykiske førstehjælps-beredskab i dén grad det findes hensigtsmæssigt (se bilag 1).

 

4.    Fysisk arbejdsmiljø

Jf. Lov om Arbejdsmiljø nr. 268 af 18.marts 2005 samt Statens bestemmelser på området.

 

Mellem ledelse og ansatte på Helsingør Gymnasium er der enighed om følgende:

 

Formål og definition

Aftalen reflekterer det synspunkt, at det fysiske miljø er af betydning for den enkelte medarbejder i hverdagen. Både elever og medarbejdere skal opleve en ren og velindrettet skole. Der gøres en målrettet indsats for at skabe det bedst mulige fysiske arbejdsmiljø.

 

Organisering

De ansatte vælger to arbejdsmiljørepræsentanter (kaldet arbejdsmiljøgruppen). SU fungerer som arbejdsmiljøudvalg. Det forberedende arbejde udføres af arbejdsmiljøgruppen.

 

Arbejdsmiljøgruppen påser, at gældende regelsæt for arbejdsmiljø overholdes. Arbejdsmiljøgruppen sørger for gennemførelsen af arbejdspladsvurderinger (APV) af skolen og udarbejder opfølgende handlingsplaner. Arbejdspladser skal indrettes hensigtsmæssigt, så skader forebygges. Det æstetiske aspekt skal medtænkes. Det samme skal de ansattes opholdsrum. En løbende vedligeholdelse skal sikre, at bygninger, lokaler, faciliteter, sportsanlæg og haveanlæg er funktionsduelige og præsentable.

Arbejdsmiljøgruppen og ledelsen skal holde sig orienteret om fysiske påvirkninger fra arbejde med farlige stoffer i laboratorier, arbejde med skærmarbejde, indeklimaet og uhensigtsmæssigt indrettede arbejdspladser.

 

Skolens fysiske rammer er en fælles sag for alle medarbejdere og ledelsen. Det er en forudsætning for et godt fysisk miljø, at skolens bygninger og inventar behandles med respekt. Alle medarbejdere og ledelsen forpligter sig til i det daglige at hjælpe eleverne med at forstå dette.

 

5.    Sygdomspolitik

Helsingør Gymnasium ønsker at være en arbejdsplads uden arbejdsbetinget sygefravær. En fælles opmærksomhed om sygefravær fra såvel ledelse som medarbejdere skal bidrage til dette.

 

Helsingør Gymnasium ønsker i størst muligt omfang at støtte medarbejdere, der bliver ramt af sygdom og personlige problemer, og skolen lægger vægt på, at der er positiv opmærksomhed omkring fravær og tilbagekomst efter sygdom. Sygdomspolitikken har som formål at understøtte disse intentioner.

 

I det følgende beskrives, hvad ledelsen og medarbejderen skal og kan gøre i forbindelse med sygefravær og sygdom:

 

Sygemelding m.v.

Det er medarbejderens ansvar at give skolen meddelelse om sygdom. Berøres første modul af sygdom skal læreren selv aflyse modulet via lectio og sms. Medarbejderen skal give besked til skolens kontor så tidligt som muligt og normalt inden kl. 08.00.  Dette er af hensyn til skolens arbejdstilrettelæggelse, herunder muligheden for at skaffe vikar. Medarbejderen skal så vidt muligt oplyse om sygefraværets forventede varighed. Medarbejderen har ikke har pligt til at oplyse om sygdommens art.

 

Hvis medarbejderen må forlade skolen i arbejdstiden på grund af sygdom, orienteres skolens kontor herom, og fraværstimerne betragtes som sygdom.

 

Lægeerklæring

Skolen kan, hvis det skønnes nødvendigt, forlange en lægeerklæring/mulighedserklæring af medarbejderen. Udgifter til lægeerklæring/mulighedserklæring, som skolen forlanger, betales af skolen.

Det følger af loven om dagpenge ved sygdom og fødsel (sygedagpengeloven), at lægeerklæring/mulighedserklæring som minimum skal indeholde oplysninger om, hvilke funktionsbegrænsninger sygdommen medfører og oplysninger om sygdommens forventede varighed.

 

Skolen kan tidligst forlange at have en lægeerklæring/mulighedserklæring i hænde 1. fraværsdag, efter at den er udstedt af lægen.

 

Hyppigt sygefravær

Såfremt en medarbejder ofte er fraværende på grund af sygdom og har et samlet set stort sygefravær, tager ledelsen initiativ til en sygefraværssamtale/omsorgssamtale/fastholdelsessamtale med medarbejderen med henblik på at klarlægge, hvorvidt årsagen til det hyppige sygefravær er arbejdsbetinget og drøfte eventuelle mulige initiativer til at afhjælpe situationen.

 

Det er ledelsen, der ud fra en helt konkret vurdering beslutter, hvorvidt en medarbejder skal indkaldes til en sådan samtale.

 

Udgangspunktet er dog, at ledelsen tager initiativ til samtale med medarbejdere der:

 

  • Har haft mere end sammenlagt 15 sygedage inden for de seneste 12 måneder eller

 

  • Har haft mere end 3 sygeperioder inden for de seneste 6 måneder.

 

Medarbejderen indkaldes skriftligt til samtalen og gøres samtidig bekendt med muligheden for evt. at tage en bisidder med. Indkaldelsen til samtalen skal vedlægges en udskrift af medarbejderens sygedagsliste.

 

Der udarbejdes et notat om samtalen. Medarbejderen bekræfter ved sin underskrift på notatet indholdet af samtalen. Notatet lægges på medarbejderens personalesag, ligesom medarbejderen skal have udleveret kopi heraf.

 

Længerevarende sygdom

Skolen ønsker at støtte medarbejdere, der bliver ramt af sygdom og personlige problemer, og vil ved en tidlig opfølgning i forhold til sygemeldte søge at fastholde medarbejdere, der på grund af langvarig sygdom eller ændringer i arbejdsevnen ellers er i fare for at miste arbejdet.

 

Ved længerevarende sygdom vil nærmeste leder eller rektor derfor gå i dialog med medarbejderen om pågældendes mulighed for at genoptage arbejdet. Spørgsmålet om pågældendes mulighed for at genoptage arbejdet vil bl.a. blive vurderet på baggrund af disse samtaler og i lyset af de modtagne lægelige oplysninger om medarbejderen.

 

Ved samtalerne med nærmeste leder/rektor har medarbejderen ikke pligt til at oplyse om sygdommens art.

 

Ved længerevarende sygefravær holder nærmeste leder/rektor som udgangspunkt løbende kontakt med den sygemeldte medarbejder efter nedenstående retningslinier. Rektor kan i særlige situationer undlade at følge disse retningslinier for kontakt med sygemeldte medarbejdere. Se nærmere herom nedenfor under afsnittet ”Særlige situationer”.

 

  • Senest efter to ugers sygefravær kontakter nærmeste leder/rektor telefonisk eller pr. mail den sygemeldte medarbejder for at høre, hvordan det går og om udsigten til raskmelding. Nærmeste leder/rektor laver en notits om, at samtalen har fundet sted, og notitsen lægges på medarbejderens personalesag. Alternativt lægges kopi af mailkorrespondancen med medarbejderen på personalesagen.

 

  • Efter fire ugers sygefravær indkalder nærmeste leder/rektor skriftligt medarbejderen til en sygefraværssamtale/omsorgssamtale/fastholdelsessamtale, og gør samtidig medarbejderen bekendt med muligheden for evt. at tage en bisidder med. Som udgangspunkt skal samtalen afholdes på skolen. I særlige tilfælde kan samtalen efter aftale foregå hos den ansatte eller undtagelsesvis afvikles telefonisk. Formålet med sygefraværssamtalen/omsorgssamtalen/fastholdelsessamtalen er at få klarlagt sygdommens karakter og forventede varighed samt perspektiverne for medarbejderens tilbagevenden. Der udarbejdes et notat om samtalen. Medarbejderen bekræfter ved sin underskrift på notatet indholdet af samtalen. Notatet lægges på medarbejderens personalesag, ligesom medarbejderen skal have en kopi heraf.

 

  • Efter yderligere seks ugers fravær efter sygefraværssamtalen vurderer ledelsen, om der er behov for en opfølgende sygefraværssamtale/omsorgssamtale/fastholdelsessamtale. Såfremt ledelsen finder, at der er behov for endnu en samtale, følges ovennævnte procedure vedr. indkaldelse, bisidder og notat m.v. Såfremt det skønnes relevant kan pågældendes egen læge, en repræsentant for medarbejderens bopælskommune eller andre deltage i samtalen. Formålet med denne samtale er belyse mulighederne for, at medarbejderen kan genoptage arbejdet evt. som delvist sygemeldt efter reglerne herom i sygedagpengeloven. På mødet kan man endvidere drøfte mulighederne for eventuelle ændringer i arbejdsvilkårene.

 

Særlige situationer

I særlige situationer kan nærmeste leder/rektor efter en konkret vurdering undlade at indkalde medarbejderen til sygefraværssamtale/omsorgssamtale/fastholdelsessamtale m.v. Det kan f.eks. være i de tilfælde, hvor en langtidssygemeldt medarbejder har søgt sin afsked eller er ramt af meget alvorlig sygdom m.v.

 

Ledelsen vil endvidere efter en konkret vurdering kunne vælge at undlade at afholde sygefraværssamtale/omsorgssamtale/fastholdelsessamtale – eller vælge at holde sygefraværssamtale/omsorgssamtale/fastholdelsessamtale på et tidligere tidspunkt end efter 4 ugers fravær – med nyansatte medarbejdere, hvor der kan opstå spørgsmål om afskedigelse på grund af sygdom kort tid efter ansættelsen.

 

Modregning af sygedagpenge i lønnen

Det er vigtigt, at den ansatte i sygdomsforløbet deltager i kommunens behandling af sygesagen. Manglende deltagelse kan medføre, at dagpengeretten – og dermed skolens adgang til dagpengerefusion – bortfalder, og at arbejdsgiveren derfor vil kunne modregne et beløb svarende til dagpengene i lønnen.

 

 

Afskedigelse på grund af sygdom

Fravær på grund af sygdom er lovligt forfald, men en medarbejder kan afskediges på grund af hyppigheden og omfanget af sygefraværet eller hvis medarbejderen er syg, og der ikke er udsigt til, at medarbejderen inden for rimelig tid bliver i stand til at genoptage arbejdet.

 

Opsigelse som følge af sygefravær kan således ske, hvis opsigelsen efter en konkret vurdering er rimeligt begrundet i medarbejderens eller skolens forhold. Der kan her bl.a. lægges vægt på, hvor belastende sygefraværet er for skolens drift, om sygdommen er foranlediget af arbejdet og længden af fraværet sammenholdt med den ansattes anciennitet. Af betydning kan også være sygdomsmønsteret og oplysninger om mulighederne for snarlig genoptagelse af arbejdet, risiko for tilbagefald osv.

 

Det er her centralt, at der mellem ledelsen og den enkelte ansatte er en god dialog om tingene.

 

6.    Stresspolitik

Helsingør Gymnasium ønsker at være en sund og attraktiv arbejdsplads, der forebygger og reducerer sygdomsfremkaldende arbejdsbetinget stress. Således bestræber ledelse og ansatte sig på hurtigt at aflæse og reagere på stresssymptomer eller dårligt psykisk arbejdsmiljø. Medarbejderne og ledere har et fælles ansvar for ikke at gøre stress til et individuelt problem, men til et fælles anliggende på arbejdspladsen.

 

 

Retningslinjer for forebyggelse og håndtering af stress

 

Et godt psykisk arbejdsmiljø uden stress.

 

Travlhed i kortere perioder kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i en kortere periode kan øge opmærksomheden og gør medarbejderen i stand til at yde en ekstra indsats. Ekstrem arbejdsbelastning i lange perioder kan derimod have en uheldig indvirkning på helbredet i form af negativ stress. Negativ stress påvirker arbejdsglæden og arbejdsmiljøet negativt. I det følgende er ordet stress ment som den negative, arbejdsrelaterede stress, som samarbejdet har til hensigt aktivt vil modvirke.

 

Formålet med skolens stresspolitik er, at der skal være klare retningslinjer for forebyggelse og håndtering af stress. Retningslinjerne i stresspolitikken skal medvirke til at fastholde skolen som en attraktiv arbejdsplads, hvor tilfredse medarbejdere trives.

 

Formålet med skolens stresspolitik er:

 

  1. At sikre trivsel i en travl hverdag
  2. At stress modvirkes aktivt i dagligdagen, og at alle tager deres ansvar
  3. At stress er noget, vi er opmærksomme på
  4. At der er klare retningslinjer for, hvordan vi håndterer stress, hvis det alligevel opstår
  5. At sikre at den enkelte medarbejder tager ansvar for egen planlægning af arbejdstid og fritid.

 

Definition af stress

Det er væsentligt at skelne mellem stress som reaktion, som er kortvarig og mobiliserer energi, og stress som tilstand:

  • Stress som reaktion: Betegner kroppens naturlige stressreaktion, vores evne til at komme i akut beredskab. Dette er en sund og funktionel form for stress. Kroppen mobiliserer kortvarigt al energi til at klare en opgave.
  • Stress som tilstand: Hvis vi er i en stresstilstand for længe eller for ofte. Stress som tilstand er ikke kronisk. Det er en tilstand, som skolen tager alvorligt og reagerer på, og hvor den stressramte for en tid må indse, at hjerne, krop og sind ikke fungerer genkendeligt. Det er en periode, hvor man selv og ens kollegaer må tage andre og større hensyn til den stressramte end normalt.

Ved sygemelding:

  • Den stressramte kontakter ledelsen.
  • Den stressramte skal have ro i sygefraværsperioden.
  • Ledelsen undersøger og handler på stressudløsende forhold.
  • Ledelsen følger op og støtter den stressramte, så denne hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdspladsen igen.

Tilbud til medarbejdere der er ramt af stress som tilstand (negativ stress):

  • Samtaler med en i ledelsen, tillidsrepræsentanten eller/og arbejdsmiljørepræsentanten som kan hjælpe den stressramte videre i systemet.
  • Psykologbistand via egen organisation (GL,HK,FOA mm.), skolens tilknyttede psykolog eller psykolog efter eget valg..
  • Hjælp fra egen kommunes specialkonsulent inden for det rummelige arbejdsmarked og egen læge.

7.    Medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

Mellem ledelse og ansatte på Helsingør Gymnasium er der enighed om følgende:

 

Definition og formål

MUS er en individuel, forberedt og struktureret samtale mellem én ledelsesrepræsentant og én medarbejder, hvor arbejdspladsens mål og strategier kobles med den enkeltes udvikling og kompetencer. Samtalen afholdes ca. en gang pr. skoleår.

Formålet er en tydeliggørelse af de gensidige forventninger mellem medarbejder og ledelse og en afdækning af medarbejderens resurser og udviklingsønsker. Der er tale om en gensidig, ligeværdig drøftelse af nuværende arbejdsbetingelser og fremtidige arbejdsopgaver på skolen.

Samtalerne erstatter ikke den løbende, daglige kontakt ledelse og medarbejder imellem. Yderligere samtaler kan finde sted på initiativ fra begge parter. Alle ansatte medarbejdere er omfattet af ordningen. Samtalen er en fortrolig samtale mellem medarbejderen og skolens ledelse.

Det tilstræbes at der – udover den normale MUS-samtale – afholdes en miniMUS i forbindelse med time- og fagfordelingen.

 

Varsel og varighed

Samtalerne varsles af ledelsen i god tid og varer normalt mellem en halv og en hel time. Ledelsen udleverer et forberedelsesskema med spørgsmål. Medarbejderen kan derudover have forslag til emner, der ønskes drøftet. Inden samtalen observerer nærmeste leder ca. et halvt moduls undervisning.

 

Indhold

Samtalen tilstræbes at have et fremadrettet sigte. Samtalen indledes med en kort diskussion, hvori samtalen disponeres, så den svarer til den enkeltes individuelle behov.

Emner der skal drøftes: medarbejderens faglige og pædagogiske udvikling, efteruddannelse og forestående opgaver. Medarbejderens rolle i skolens udvikling og medarbejderens bidrag til skolens liv i bred forstand. Medarbejderens placering i skolens struktur (team, udvalg, etc.). Samarbejde mellem medarbejderen og ledelsen og det interkollegiale samarbejde. Medarbejderens arbejdsglæde og fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Løntillæg kan ikke aftales i samtalen.

 

Afslutning og konklusion

Umiddelbart inden samtalens afslutning skal lederen sammen med medarbejderen drage en konklusion af samtalen. Konklusionen kan føre til en eller flere aftaler, som lederen nedskriver i et konklusionsskema, som medarbejderen læser. Konklusionsskemaet opbevares hos ledelsen som fortroligt materiale. Medarbejderen får en kopi.

Konklusionsskemaet kan danne grundlag for forberedelse og gennemførelse af den næste medarbejdersamtale.

 

8.    Faggruppe-udviklingssamtaler (FUS)

Mellem ledelse og ansatte på Helsingør Gymnasium er der enighed om følgende:

 

Definition og formål

FUS er en gruppesamtale mellem én ledelsesrepræsentant og faggruppe, hvor faggruppens faglige arbejde kobles sammen med arbejdspladsens mål og strategier

Samtalen afholdes ca. en gang pr. skoleår.

Formålet er en tydeliggørelse af de gensidige forventninger mellem medarbejdere og ledelse og en afdækning af faggruppens resurser og udviklingsønsker.

Yderligere samtaler kan finde sted på initiativ fra begge parter. Alle ansatte medarbejdere er omfattet af ordningen. Samtalen er i sagens natur ikke en fortrolig.

 

Varsel, varighed og indhold

Samtalerne varsles af ledelsen i god tid og afvikles ofte i forbindelse med et almindeligt faggruppemøde. Ledelsen udleverer et forberedelsesskema med punkter, man ønsker at tage op.

Samtalen tilstræbes at have et fremadrettet sigte – ikke mindst med en faglig forankring i sigte.

 

Afslutning og konklusion

Ved samtalens afslutning drages en konklusion af samtalen.

 

9.    Procedure ved efteruddannelse

Mellem ledelse og ansatte på Helsingør Gymnasium er der enighed om følgende:

 

Definition og formål

Alle ansatte har ret til og pligt til at vedligeholde og udvikle deres professionelle færdigheder og kompetencer ved løbende at følge med i den faglige udvikling samt ved at deltage i såvel interne som eksterne efteruddannelseskurser.

Individuel efteruddannelse kan søges af alle. For lærerne gælder specielt, at udviklingen nødvendiggør en aktiv indsats på efteruddannelsesområdet; fagligt, pædagogisk og personligt. Ledelsen forpligter sig til at sikre rum og midler for denne udvikling inden for skolens budgetmæssige rammer. Medarbejderudviklingssamtalerne skal hjælpe til at afklare behovet for den enkelte.

Ledelsen har kompetencen ved tildeling af kurser og giver tilladelse ud fra økonomiske og behovsmæssige kriterier for den enkelte kollega og for skolen som helhed.

 

Ved længerevarende efteruddannelseskurser (fx i udlandet) vil man som medarbejder typisk max. få et tilskud på 4.000,- kr.

 

Der er offentlighed om kollegers deltagelse i kurser.

 

Ledelsen ser positivt på kollegers ønske om at dygtiggøre sig fx på Åbent Universitet, Ph.D.- og masteruddannelser og lignende, når det sker med henblik på at anvende kompetencerne på skolen. Det samme gælder deltagelse i arbejdet i faglige foreninger og i Ministeriet. Ved tilrettelæggelse af arbejdet tages der så vidt muligt hensyn til sådanne forhold.

 

10.                 Procedure ved eksterne og interne ansættelser

Mellem ledelse og ansatte på Helsingør Gymnasium er der enighed om følgende:

 

Definition og formål

Det er vigtigt for skolen at kunne tiltrække dygtige og kompetente medarbejdere.

 

Procedure for ansættelse af personale

  1. Interne stillinger slås op i Update og ved en fællesmail til alle ansatte.
  2. Ved eksterne stillingsopslag inddrager rektor en repræsentant for de berørte fag/faggrupper og TR i ansættelsessamtalerne så vidt det er praktisk muligt.
  3. Ved ansættelse af vicerektorer/uddannelsesledere dannes et ansættelsesudvalg bestående af repræsentanter fra ledelsen, PR, TR og TAP´erne.
  4. Rektoransættelser er et bestyrelsesanliggende.

 

I alle ansættelser i punkt 1 – 3 er ansættelsesudvalgene vejledende i forhold til rektor, der er den ansættende myndighed.

 

Skolen søger at sikre den videst mulige tryghed i ansættelsen for alle ansatte. Ved udsigt til aktivitetsnedgang på skolen som helhed eller i bestemte fag/faggrupper skal ledelsen på tidligst mulige tidspunkt drøfte situationen med tillidsrepræsentanten, og de mulige personalemæssige konsekvenser skal drøftes i SU.

 

11.                 Seniorordninger, orlovsordninger, nedsat tid

Mellem ledelse og ansatte ved Helsingør Gymnasium er der enighed om følgende:

 

At arbejdslivet ikke er det samme hele livet. I perioder kan det være attraktivt at have en mere fleksibel tilknytning til skolen. I det omfang at dette er foreneligt med et hensyn til skolens tilrettelæggelse af arbejdet, vil ledelsen og TR forhandle en ordning, som tilgodeser den enkelte ansattes behov.

 

Ældre medarbejderes erfaring og kvalifikationer ønskes fastholdt på skolen. Dette kan ske ved en tilrettelæggelse af arbejdet, der viser det fornødne hensyn. Denne medarbejdergruppes kompetencer, behov for udvikling og efteruddannelse skal fortsat sikres gennem samtaler med ledelsen. Skolen søger at imødekomme ønsker om ændringer i arbejds- og ansvarsområder.

 

12.                 Procedure ved tildeling af løntillæg

Mellem ledelse og medarbejdere på Helsingør Gymnasium er der enighed om følgende:

 

Alle medarbejdergrupper kan komme i betragtning ved tildeling af løntillæg.

 

Procedure

Før tildeling af løntillæg drøftes principper for tildeling med tillidsrepræsentanten. Herefter beslutter ledelsen og tillidsrepræsentanter den endelige fordeling af løntillæggene. Efterfølgende offentliggøres tillægstildelingerne.

 

I SU diskuteres tildelingsprocessen og –principperne førend den egentlige forhandling om tillæg går i gang mellem ledelse og tillidsrepræsentanter.

 

13.                 Procedure ved afholdelse af feriefridage og omsorgsdage

Anmodning om afholdelse af feriefridage og omsorgsdage skal normalt være ledelsen i hænde senest tre uger før de ønskede feriefridages placering. I ledelsens vurdering af om det er muligt for den ansatte at afholde sine feriefridage på de ønskede dage indgår en vurdering af sammenhæng, progression og kontinuitet i elevernes undervisning og skoleårets planlægning/gennemførelse.

 

Ved afholdelse af feriefridage flyttes undervisningen fra fridagene til et senere tidspunkt.

Feriefridage lægges ikke i eksamensperioden.

 

14.                 Mobningspolitik

Mobning hører ikke hjemme nogen steder. Hverken på eller uden for arbejdspladsen.

Opleves mobning af en medarbejder, er det ledelsens ansvar at tilse at dette bliver stoppet så snart det er kommet ledelsen for øre. Tillidsrepræsentanter vil blive inddraget i dén udstrækning at den medarbejder, der føler sig mobbet, ønsker det.

 

15.                 Psykisk førstehjælp.

Vi risikerer alle på ét eller andet tidspunkt i livet at lande et sted hvor ”vi ikke kan bunde”. Dette kan fx ske som følge af traumatiske hændelser i nærmeste familie, skilsmisse, svær sygdom eller lignende.

I den udstrækning der er mulighed herfor, stiller skolen den første time hos en psykolog til rådighed mhp et evt videre forløb hos en af egen læge ordineret/henvist eller en af fagforeningen henvist psykolog/terapeut eller lign.

Der henvises endvidere til skolens psykiske førstehjælps-beredskab i dén grad det findes hensigtsmæssigt (se bilag 1).

 

 

16.                 Kutymefridage

Hvis man skal flytte, har rund fødselsdag, skal til begravelser, sølvbryllup eller lignende kan man få flyttet sin undervisning. Kravet hertil er at man i så god tid som overhovedet muligt henvender sig til sin nærmeste leder/rektor med ønsket om fritagelse denne dag.

Udgangspunktet for kutymefridage er, at man fra skolens side sikrer at medarbejderen kan deltage i særlige arrangementer. Det gælder dog, at der i eksamensperioden må påregnes en mindre grad af fleksibilitet fra skolens side.

 


Bilag 1:

Psykisk førstehjælp – en beredskabsplan

– en vejledning for personalet på Helsingør Gymnasium

 

En kort vejledning i, hvordan man hjælper elever eller medarbejdere, der har været udsat for vold og trusler, ulykker eller andre voldsomt ubehagelige oplevelser. Vejledningen henvender sig primært til ledelse og kolleger, som skal yde støtte til elever eller kolleger, der har været udsat for voldsomme hændelser.

Ved enhver form for legemsbeskadigelse, ved mistanke om somatiske sygdomme og i tilfælde, hvor den tilskadekomne ikke reagerer på normal kontakt, skal der altid henvises til skadestue eller læge.

Når en person har været udsat for vold, trusler, ulykke eller anden voldsom oplevelser vil en eller flere af følgende symptomer vil ofte være til stede:

  • Angstsymptomer som f.eks. hurtig puls, tør mund, forøget svedafsondring
  • Tilbagetrækning
  • Påfaldende tavshed
  • En følelse af ikke at kunne tænke klart
  • Desorientering og forvirring
  • Vrede eller udskælden
  • Irritabilitet
  • Fortvivlelse og følelse af håbløshed
  • Overdreven eller formålsløs hyperaktivitet
  • Ukontrollerede eller overdrevne sorgreaktioner
  • Besvær med at slappe af og sove

 

Fakta

Akut belastningsreaktion svarer nogenlunde til det, der i daglig tale kaldes en ”alvorlig krisereaktion”. Den akutte belastningsreaktion er en forbigående reaktion hos i øvrigt raske mennesker.

Reaktionen udløses af en ekstraordinært voldsom fysisk eller psykisk belastning, som f.eks. større ulykker, vold, trusler, dødsfald, legemsbeskadigelse eller pludseligt tab af nære relationer.

Reaktionen må betegnes som en normal reaktion, der almindeligvis fortager sig i løbet af få timer eller dage. Reaktionen er karakteriseret ved en række angstsymptomer og voldsomme følelsesmæssige udbrud. Reaktionsmønstret kan antage mange forskellige former, og her er det specielt vigtigt at være opmærksom på en tilstand, hvor personen bliver stille og indadvendt.

I langt de fleste tilfælde kan den akutte belastningsreaktion behandles med almindelig omsorg fra familie, venner og arbejdskollegaer.

Belastningsreaktioner, der aftager i løbet af 48 timer, må betegnes som normale reaktioner.

Såfremt den akutte belastningsreaktion ikke er aftaget væsentligt inden for de første 48 timer, må professionel hjælp fra læge, skadestue eller psykolog anbefales.

 

De første timer

  1. Etablering af overblik, rammer og indledende kontakt
  • Få et overblik over, hvad der er sket.
  • Lav en klar aftale om, hvem der taler med og tager sig af den tilskadekomne, og en klar aftale om fordeling af andre opgaver.
  • Vælg en “hjælper”, som den tilskadekomne har tillid til og som evt. har mulighed for at ledsage den tilskadekomne til læge mv..
  • Undersøg om truslen eller faren er drevet over.
  • Find et egnet lokale, hvor samtalen kan foregå uforstyrret.
  • Få evt. oplysninger om navn, adresse, fødselsdag mv. hvis det er en elev.
  • Kontakt efter aftale med tilskadekomne evt. pårørende.
  • Spørg den tilskadekomne om, hvad vi kan være behjælpelig med, og undgå at spørge uddybende til, hvad der er sket.
  • Afslut den indledende kontakt med en klar aftale om, hvad der skal ske fremover, og hvem der gør hvad.

 

  1. Omsorg for det fysiske

Fysiske skader og problemer går altid forud for omsorg for psykiske forhold og skal derfor altid først behandles af en læge.

  • Undersøg, om den tilskadekomne har lidt fysisk skade.
  • Lyt til den tilskadekomnes bekymringer og klager.
  • Spørg ind til symptomer som f.eks. hovedpine, kvalme, kraftnedsættelse.
  • Undersøg, om den tilskadekomne plejer at få medicin, og sørg for at skaffe erstatning, hvis nødvendigt.
  • I ethvert tvivlstilfælde bør den tilskadekomne videresendes til skadestue eller henvises til læge. Her kan støttepersonen være en god ledsager.
  • Husk også, at en lægelig beskrivelse af fysiske og somatiske følger efter vold og uheld ofte kan være en forudsætning for efterfølgende anmeldelse til forsikringsselskaber, arbejdsskadestyrelsen osv. Vær opmærksom på, at man af hensyn til eventuel efterfølgende erstatningssag skal anvende ekstern lægehjælp.

 

  1. Omsorg for den personlige hygiejne

Efter ulykker, overfald og andre kritiske hændelser vil tilskadekomne ofte være snavsede, og tøjet vil være gået i stykker og ansigtet måske forgrædt.

  • Hjælp den tilskadekomne med at blive vasket og fixet op.
  • Hjælp evt. den tilskadekomne med tørt og rent tøj.

 

  1. Omsorg for det psykiske i de første timer

Omsorg for det psykiske går ud på at genskabe ro og balance i tanker, følelser, adfærd og kropslige funktioner. Hjælperen kender ikke altid den tilskadekomne på forhånd, og hjælperen må derfor sigte efter en tilstand der svarer til, hvordan folk er flest. Vær opmærksom på at folk reagerer meget forskelligt i en krisesituation. Hvis skadelidte vurderes til at være meget langt fra “normaltilstanden” skal man ikke selv påbegynde nedenstående proces, men sørge for professionel assistance til skadelidte.

  • Sæt dig overfor den tilskadekomne i øjenhøjde, gerne med et bord imellem.
  • Vælg en stol, hvor den tilskadekomne kan sidde opret med fødderne i gulvet (spisestuestol frem for lænestol).
  • Forklar, at det er hensigtsmæssigt, at samtalen ikke varer mere end 30-45 minutter. Efter en pause, der gerne må indeholde praktiske og fysiske aktiviteter, kan der evt. aftales en ny samtale.
  • ”Udluftning”. Lad den tilskadekomne tale om det skete, hulter til bulter i den rækkefølge, det kommer. Lyt uden at spørge uddybende til selve hændelsen og den tilskadekomnes følelser. (Skadelidte har i første omgang alene brug for at blive rummet og lyttet til. Ikke at genopleve og måske dermed forstærke hændelsen)
  • ”Samling”. Fortæl den tilskadekomne, at det er normalt at reagere kraftigt på en voldsom hændelse, og at den tilskadekomne opførte sig forståeligt og måske endda hensigtsmæssigt i situationen. Oplys også om, at de kraftige reaktioner almindeligvis vil aftage i løbet af få timer.
  • Fortæl den tilskadekomne om fakta vedrørende hændelsen.
  • Udfærdig en liste over den tilskadekomnes store og små bekymringer og påtrængende behov. Drøft med den tilskadekomne, hvad der først skal tages hånd om, og på hvilken måde dette kan gøres. Det er en fordel, hvis den tilskadekomne selv kan hjælpe aktivt til. Afslut eventuelt samtalen med nogle gode råd:
    • Undgå merforbrug af kaffe, te, alkohol og tobak, specielt i timerne før sengetid.
    • Støt den tilskadekomne i at spise og drikke regelmæssigt.
    • Forklar den tilskadekomne, at det ikke er godt at tale om den ubehagelige oplevelse hele tiden. Forbered den tilskadekomne på, at familie og bekendte vil udvise venlig ment interesse, og drøft med den tilskadekomne hvordan denne på en venlig måde kan frabede sig alt for megen gentagen tale om ulykken.
    • Foreslå den tilskadekomne at få frisk luft og gå en tur, evt. ledsaget af bekendt.

 

De næste dage

De fleste belastningsreaktioner fortager sig uden professionel hjælp.

Vær dog opmærksom på, om den tilskadekomne har mærkbart ændret opførsel, humør og ændrede vaner. Dette kan vise sig ved, at den tilskadekomne:

  • Har vanskeligt ved at vende tilbage til sit sædvanlige arbejde, fritidsaktiviteter og familieliv, som det var før ulykken.
  • Har væsentligt ændrede spise- og drikkevaner.
  • Har et væsentligt forhøjet forbrug af kaffe, te, alkohol og tobak.
  • Har unormal døgnrytme.
  • Giver udtryk for at være plaget af ubehagelige tanker.
  • Giver udtryk for at være plaget af ufrivillige tilbagevendende erindringer.
  • Har voldsomme følelsesudbrud, udover hvad der kan forventes.
  • Er irritabel og aggressiv.
  • Er konfus og distræt.
  • Giver udtryk for kropslige symptomer som f.eks. hjertebanken, overdreven svedafsondring, svimmelhed.
  • Undgår steder, situationer, personer og samtaleemner

 

Såfremt ovenstående forhold ikke bedres væsentligt inden for de første halve og hele dage, må det kraftigt tilrådes, at den tilskadekomne tilskyndes til at opsøge læge, psykolog eller skadestue. Hvis den tilskadekomne er mærkbart påvirket, bør vedkommende ledsages.

 

Evaluering af forløbet

Undersøg, om offeret stadig har symptomer og bekymringer.

Tal om, hvad der kan gøres og hvem der skal gøre det.

 

Diskuter forebyggelse

Hvordan undgås gentagelse?

Hvad kan læres af den kritiske hændelse og den måde, den blev tacklet på?

 

UPDATE LOGIN

Der skelnes mellem store og små bogstaver i adgangskoden.
Brugernavn og adgangskode udleveres af skolens administration.