Udveksling

på HG

Verden som klasseværelse

På HG tror vi på, at man lærer bedst, når man oplever verden med egne øjne. 

Gennem vores internationale samarbejder og udvekslingsprogrammer giver vi eleverne mulighed for at udvikle både sprogkundskaber og kulturel forståelse – i mødet med unge fra hele verden.

Internationalt samarbejde og udveksling

I dag er det vigtigt for alle at kunne begå sig i en international sammenhæng. Ikke kun sprogligt, men også kulturelt. Derfor gør vi på HG meget ud af internationalt arbejde og samarbejde med andre skoler. 

Vi har udvekslinger af kortere eller længere varighed med skoler i udlandet. Eleverne bor hos deres udenlandske partner og er så også selv værter, når der er genbesøg i Danmark.

Samarbejdsskoler 

Vi har udvekslinger af kortere eller længere varighed med skoler i Lübeck, Paris, Philadelphia og Tel Aviv (Mellemøsten-studiekreds). Eleverne bor hos deres udenlandske partner og er så også selv værter, når der er genbesøg i Danmark.

Formålet med udvekslingsophold er ikke blot akademisk viden, men det essentielle er kendskab til hverdagsliv, kultur og normer i det land, som du besøger og måske
endda venner for livet.

Kom på besøg 
og se det med dine egne øjne

Besøg os