Besøg os på
Godt at blive klog på

Introforløb for 1. G

Sådan tager vi imod dig

Første skoledag for alle elever er onsdag d. 11. august. Vores nye 1.g-elever møder i Skolegården kl 9.00,       hvor tutorer står klar med skilte med GF-hold 1-8.

 

Introforløb

En god start på gymnasietiden er vigtig. Du stilles over for nye og store udfordringer af social og faglig art, og derfor gør vi på HG meget ud af, at du kommer godt i gang. Derfor vil du blive mødt af 3 tutorer fra de ældre årgange den første skoledag. De vil vise dig og dine nye klassekammerater rundt på skolen og fortælle om deres oplevelse af at være elev her.

For at du lærer dine nye klassekammerater godt at kende fra starten er de første 3 skoledage på HG et introforløb, som afsluttes fredag med en skovtur og en caféaften. Her introduceres I til at danse Lanciers, så I er klar til skolens fødselsdag i oktober. Men du skal også lære de andre elever på skolen at kende. Det gør du til introfesten, ved speeddating arrangeret af elevrådet og ved vores idrætsdag med fælles opvarmning og klassekonkurrence. Fagligt skal din hverdag også fungere. Derfor får du studie-moduler (ST-moduler), hvor du indføres i de vigtigste it-redskaber samt får faglige tips og tricks i forhold til det at gå i gymnasiet.

Her kan du se en lille film om, hvordan de første uger af skoleåret opleves.

Tjek din E-Boks

Informationer fra HG kommer til din E-Boks

Afspil video

Informationer fra HG bliver automatisk sendt til din e-Boks. Det kan være dit velkomstbrev, indkaldelse til forældremøder, besked om åbent hus, indbydelse til dimission og forårsfernisering eller informationer om studieturen. Det er derfor meget vigtigt, at du sikrer dig, at du har aktiveret din e-Boks og løbende holder øje med den.