Ude af huset

 

Idrætsdagen er skoleårets første store fællesarrangement på HG. På denne dag dyster klasserne om formiddagen mod hinanden (og lærerne) i forskellige discipliner. Efter frokost mødes vi på stadion hvor 1500 meter løb og stafetter bliver afviklet inden dagen afsluttes med den legendariske tovtrækningsturnering, der finder sted ledsaget af højlydte kampråb.

  • I starten af 2.g arbejder alle idrætshold med emnet friluftsliv. Som afslutning på dette forløb tager alle 2.g-eleverne på cykeltur med overnatning til Søderåsen i Sverige. Selve cykelturen er på 50 km hver vej, og derudover er der et nat-orienteringsløb og en vandretur i ravinen ved Søderåsen. Turen er en overlevelsestur i miniatureformat og er samtidig noget alle elever husker tilbage på med gode minder. Andre mulige aktiviteter indenfor friluftsliv har de senere år været et tilbud for 3g om en dag på Vallåsen.

Fagene afholder jævnligt ekskursioner. Det kan eksempelvis være til Teknisk Museum i Helsingør, Samsø,  forestillinger på Det Kongelige Teater, Dronningens Gobeliner på Christiansborg eller Basketkamp i Værløse. Transport i skoletiden med offentlig transport kan dækkes af skolen, men derudover må påregnes en mindre deltagerbetaling til en række af disse ekskursioner.

UPDATE LOGIN

Der skelnes mellem store og små bogstaver i adgangskoden.
Brugernavn og adgangskode udleveres af skolens administration.